Sur røv og juletræsfest - Dag 18

Dette er så gårsdagens indlæg, men der var simpelthen ikke den fornødne lyst til at skrive i går aftes! Nu er det alligevel tæt på, at vi vender tankerne mod, at vi ikke kommer hjem før jul. Det er selvfølgelig meget "sur røv", men klokken tæller og der er altså - ifølge vores bedste vidende - ikke sket synderligt meget de seneste 14 dage.

Problemet består sådan set ikke i, at der måske ikke sker noget. Det forhold, der for alvor kan skabe frustrationerne er, at man er uvidende og dermed komplet magtesløs! Hvorfor sker der ikke noget? Hvor og hos hvem ligger aben? Hvorfor må jeg ikke sparke nogen hårdt i RØVEN og give dem alletiders uforglemmelige, højrøstede skideballe i den forbindelse? Når vi ridser sagens foreløbige gang op, så er den et miks af myter, uvidenhed, andres arbitrære erfaringer, manglende oplysninger, overbevisende fabuleringer og tilfældigheder. Dermed er der jo ikke ligefrem dannet et historisk forløb, der kan bibringe en smule tillid til sagens fortsatte ekspedition.

Der er dog flere lyspunkter vi heldigvis kan referere til:
- Alea er sød, sund, rask, dejlig, vidunderlig, smuk, vores datter, smilende, passende umulig, stædig, dygtig, ...osv.
- Vi har det selv rimeligt godt på vores 25 m2
- Vi er ikke løbet tør for penge - endnu!
- Netop i dag er det godt vejr!
- Vi bliver ikke underernærede af morgenmad og øvrige 2 x 3 daglige retter!
- Vi overlever nok!

Dagen gik med indkøb af et par bøger med klistermærker, der skulle være glimrende underholdning for børn på et fly (man mister vel aldrig helt håbet om en snarlig afgang?). Vi mødte Malene og Mads, der også var på en lille udflugt. Vi stoppede ved en lille cafe, hvor der blev drukket kaffe og ungerne delte en muffin (con agraz - hvad det så end er?). Her sidder vi og hygger:

På vejen tilbage fra cafe og indkøb fik vi lige et vue over sikkerhedssituationen på den lokale byggeplads. Der står en mand på en vakkelvorn platform øverst i ca. 5. sals højde og betjener et spil, der ikke har nogen bremse!!

Som det fremgår af dette billede, bliver familiens yngste medlem heller ikke hulkindet af opholdet:

Hotellet Halifax kæmper en særdeles brav, men også ulige, kamp mod kedsomhed og fængselsfølelser. Således blev der i går aftes afholdt juletræsfest, hvor juletræet blev SAMLET og børnene pyntede med alskens tilgængelig pynt. Stuen var fuld og det gik ganske udemærket alle interesser og aldre taget i betragtning. Dette er et forsøg på at samle børnene til fællesbillede:

Her er der samarbejde på tværs af amerikanske, hollandske, danske og svenske traditioner om montage og kontrol af kæde:

Torsdagen er - som tidligere nævnt - sidste arbejdsdag for de offentligt ansatte ved domstolene i Bogotá. Vi håber på, at de meldinger vi har fået om Faca holder stik. Her skulle domstolene først lukke i næste uge. Formentlig lige efter, at de har afsagt vores dom ;-) Vi påregner at rykke ACs kontakt Helena eller Carolina for nyt inden længe.