En regnvejrsdag i december - Dag 16

I dag begyndte med en stille formiddag på hotellet. Alea stod jo - som tidligere skrevet - sent op, så efter morgenmad og lidt leg, var det tid til et bad. Hun er superglad for at komme i bad og kan næsten ikke vente til badekarret er fyldt, så hun kan komme i. I dag var også første gang med os som forældre, at hun skulle have klippet negle. De små negle havde lavet lidt små rifter på næsen og det går jo ikke! Stefan klippede til UG og alle var glade!

Vi fik også ringet til Carolina vores kontaktperson fra AC. Hun kunne fortælle, at vores sag officielt er modtaget hos dommeren (vistnok den dommer, som vores advokat kender. Vi håber det giver pote!). Hun kunne også fortælle, at domstolen i Faca ikke lukker på torsdag, som de gør i Bogotá. Derfor kunne hun sige, at hun bestemt regner med, at vi kommer hjem før jul!!!! Vi krydser fingre, tæer, arme og ben for at det lykkedes.

Vi synes begge at dagene bliver noget lange og det endog på trods af, at vi sover før kl. 22. Vi glæder os til at komme hjem. Ikke mindst for at holde jul, Men også bare det, at være hjemme i vores eget hjem og omgivelser. Vi forsøger at komme lidt ud hver dag. Nogle dage mere end andre. I dag blev det til en fin eftermiddagstur til et supermarked lidt længere væk, end det vi normalt bruger. Da vi havde handlet, var det blevet temmelig mørkt udenfor og der kom nogle gevaldig store regndryp. Vi vurderede, at vi hellere måtte finde noget tørvejr. Heldigvis var vi ikke langt fra et shopping center! Nej, faktisk havde vi inden da besluttet os for, at vi ville ud og købe et par julegaver, nu hvor der er udsigt til at komme hjem til jul! I dag åbnede sluserne sig som de ikke har gjort den sidste uges tid. 

Da det blev tid til at Alea skulle sove eftermiddagslur måtte vi ud i regnen. Hun sover godt i klapvognen i forhold til i centeret, hvor der er MEGET larm. Heldigvis havde himlen lukke sig lidt igen, men der var fortsat noget regn og temmelig meget vand på veje og fortove. 

Lidt våde, med en sovende pige i klapvognen, gaver under armen og en pose doughnuts fra Dunkin´ D, ankom vi til Halifax ud på eftermiddagen.

En god dag, hvor vores datter bl.a. fik charmet sig ind på en ung ekspedient. Ekspedienten var både venlig og snakkesagelig og talte - til vores meget store overraskelse - både engelsk og tysk! Hun spurgte hvor vi kom fra og om vi var på ferieophold i Bogotá. Vi svarede, at vi var fra Danmark - hvilket vistnok ikke helt fik en klokke til at ringe - og at vi var her, fordi vi havde adopteret Alea. Det blev hun glad for at høre og hun gav udtryk for, både at hun syntes at adoption var godt og at hun syntes at Alea var dejlig og meget sød. Dejligt med en positivt melding, når man ind imellem godt kan gå og føle, at man "hugger" et colombiansk barn ud af sit tiltænkte liv. Man skal dog selvfølgelig påtænke, at der i katolicismens tegn ikke er tilladt abort i Colombia, hvorfor mange børn formentlig ville være overladt til en langt mere krank skæbne, hvis ikke adoptionen fandtes og var sat i så godt et system.

Vi ser frem mod tirsdag, hvor vi forsøger os med lokal udstilling og marked endnu engang! Denne gang længere væk samt mere originalt og udstillingspræget. Det bliver hele den danske ambassade fra Halifax, der rykker ud i fællesbus!