The Million Dollar Hotel - Dag 13

I dag har vi vist alle tre været lidt trætte og har måske en smule hotel-kuller. Det synes som om plottet kan begynde at blive ligeså indspist og dårligt som i den film, der danner dagens titel på indlægget. Vi kan dog fortsat trøste os med, at det er et af filmhistoriens bedre soundtracks. Så der er nok også fortsat noget godt i vente!


Vi blev på hotellet til formiddag, hvor Alea fik leget med balloner sammen med Mads. Vi nærer efterhånden en mistanke om noget ballonfetich hos Alea, da hun kan spotte balloner på miles afstand og desuden øjeblikkeligt stikker i et glædeshyl! Formiddagsluren blev taget sammen med mor, der også var træt. Far fik skypet lidt med farmor og svaret på nogle emails.

Vi besluttede at vi ville bruge eftermiddagen ude, da vi dels trængte til den nogenlunde friske luft og dels var det fornuftigt vejr. Det fornuftige vejr var dog overstået efter frokost og det smådryppede, da vi begav os på vej. Men heldigvis er familien jo ikke lavet af sukker, så det gik alligevel. Desuden blev det aldrig rigtigt til noget med det regnvejr. Heldigvis havde familien "M" (Martin, Malene, Mads og Malte) med bedsteforældre også lyst til en tur ud. Vi fulgtes til Zona Rosa og det meget eksklusive shoppingcenter, der også er placeret her. 


På vejen lykkedes det naturligvis Malene og Majken at runde den børnetøjsforretning, som Majken og Stefan tidligere fandt frem til. Her var der en uimodståelig trøje, som Alea bare måtte have. Sådan bliver det jo nok en rum tid endnu! Herunder ses et fotografi af den meget fine lysekrone, der er i butikken. En lysekrone vores kære datter er særdeles betaget af:

I centret tullede vi rundt og børnene - i hvert fald de to ældste, Alea og Mads - fik leget i nogle af alle de aktiviteter, der var i centret. Bl.a. var der et guldtema, hvor der var overmåde mængder af guldkonfetti spredt ud på et blødt tæppe. Som det fremgår af nedenstående billede, var dette et stort hit!

Der blev drukket kaffe i "Juan Valdez" og kaffen smagte fortrinligt. Ligeså de såkaldte bunuelos, der dog ikke indeholdt synderlige mængder ost i forhold til de tidligere prøvede. En meget overtræt Alea underholdt de nærmeste borde. Majken var helt nervøs for, om hun nu kunne klare så meget, mens Stefan syntes, at det da forløb fremragende! Hvem der har ret vides ikke, men mon ikke disse to indstillinger i sidste ende giver den helt rigtige balance. 

Fra cafeen øverst oppe var der et udemærket vue over dele af byen med bjergene i øst. 

På vejen hjemad gik vi igennem de lidt mere mondæne strøg, hvor der er masser af spisesteder og egentlig gågade. Familien "M" syntes efter denne lille rundvisning nu lidt mere trygge ved at kunne få tiden til at gå, selvom opholdet skulle blive langvarigt. Såfremt vores ophold ligeledes bliver langvarigt, er Martin i gang med at arrangere flybilletter og hotel ved kysten til os alle. Det kunne nok blive rigtigt hyggeligt! På strøget var der mulighed for at blive fotograferet i en "ryst-så-drysser-der-sne" skulptur. Det så meget realistisk ud.

Aftenen hjemme på hotellet blev afsluttet med spisning og lidt fjernsyn i legerummet. Herefter var det på hovedet i seng. Først skulle vi naturligvis lige indøve dagens stunt. Denne gang var det "Tarzan i nattøj" som det fremgår:

Skal vi lægge arm? - Dag 12

Det har generelt været endnu en fornøjelig dag i Bogota, omend man kan mærke lidt hotel-kuller med jævne mellemrum. Majken er begyndt at vågne tidligt omkring kl. 05.00 for at afvente at Alea vågner! Det siger både en del om, hvor glad Majken er for sin datter, men det siger også en del om, at de fleste aftener er man tidligt i seng. Stefans skriverier kan dog trække ud, men de foregår som regel sengeliggende!

Som tidligere beskrevet er Alea nu så tilpas tryg ved sit nye sæt forældre, at der jævnligt bliver prøvet grænser af. Det er f.eks. lykkedes hystaden at bibringe sin far et hyl af utilfredshed tilsat en smule gråd og klynk. Dette for at indikere, at man så sandelig ikke var tilfreds med farmands beslutning. Da dette ikke virkede gik frøkenen direkte fra tårer til trutmund for at se, hvorvidt dette havde den ønskede effekt. Og dertil skal siges, at det var dæleme tæt på!!! Det bliver derfor med mellemrum til lidt prøvelser og armlæggeri, men det ser foreløbigt ud til, at alle parter kan forlade skuepladsen med æren og tilliden i behold. Vi er lidt usikre på, hvorvidt vi kan forvente yderligere reaktioner eller måske en mindre tilbagegang i tillidsforholdet, når vi kommer hjem. Men det må vi tage derfra. Vi er under alle omstændigheder ret overbeviste om, at den strategi vi følger i Bogota, med at forsøge at skabe en hverdag, synes at fungere fortræffeligt. Vi vender med jævne mellemrum mulighederne for at tage større udflugter, rejse lidt rundt osv. Men foreløbigt tror vi, at det fungerer bedst med de kortere ture, hvor Aleas sovetider, spisetider osv. kan holdes rimeligt regelmæssige. Dernæst afventer vi jo også fortsat en videreudvikling i adoptionssagen og afsigelsen af "Sentencia". Vi går og håber på en dom i begyndelsen af næste uge. Såfremt det bliver nødvendigt at blive i Colombia over jul, vil vi overveje rejse- og udflugtsmulighederne, der derved åbnes.

Dagen er ellers gået med Skype, udflugt til Parc 93 legepladsen, indkøb med Malene og Malthe, leg med sæbebobler og betaling af 1. hotelperiodes ophold.
Parc 93 med sand. Det er af Alea nu konstateret, at sand ikke smager afsindigt godt!

Til gengæld er sæbebobler rigtigt sjove:

Stefan skypede med sin bror i Australien, mens pigerne sov til eftermiddag. Man bliver helt rundtosset af de tidsforskelle man efterhånden skal holde styr på. Brormand og hans kone Nicole har belønnet lillebror med et tilskud på oprindeligt 20.000 kr. i forbindelse med hjælp til salg af lejlighed. Et beløb, der er særdeles kærkomment netop nu og som Robert - formentlig i et anfald af spontan gavmildhed - rundede op til 25.000 kr. Det luner sat..ederme! Vi betalte hotelregning for de første 11 nætter og afregnede godt 10.000 kr. Vi er dog fortsat overbeviste om, at pengene til netop dette hotel er godt givet ud.

Vi gik alle tre med Malene og Malthe ned for at handle lidt småting. Martin og Mads var ikke med. Mads sov vistnok til middag med morfar - en sund interesse, der kan deles på tværs af generationer - mens Martin plejede noget influenzalignende. Stefan overleverede resten af sine trippel-effekt hestepiller til Martin. Så må vi se, om han får det lidt bedre? Det er i hvert fald håndkøbspiller indeholdende både efedrin, paracetamol, ibuprofen og noget gevaldigt opkvikkende (?). Der er vist ikke helt samme lovgivning på medicinalområdet!
Her ruller indkøbsteamet med vognen:

Efter aftenspisning gik vi ned til Virrey Park, hvor der var en sand lysfest i gang. Det viser sig altså, at julen fejres over en længere periode og der var mange mennesker på gaden iført pænt tøj og der blev festet på bl.a. nogle kørende festbusser. Trafikken var noget voldsommere end normalt omkring kl. 20.00.
Indtryk af trafikken:

Alt i alt var der meget leben og mange ting at se på. Selvom udflugten trak noget ud over sengetid, var det så absolut turen værd!

Her lidt video fra den overdådigt udsmykkede park:

Så kører party-bussen!

Fredag formiddag ringer vi til Carolina fra AC og spørger til, hvad vi kan forvente i forhold til domsafsigelse og om vi kan bidrage med noget (ikke økonomisk!) i relation til processen. F.eks. tilstedeværelse ell. lign.

The Immaculate Conception - Dag 11

Som overskriften antyder, så er den overskyggende religion i Colombia katolicisme. Dagen i dag er derfor helligdag, da denne dag er udpeget som dagen for fejringen af Jomfru Marias undfangelse af sit ret berømte barn.

Dagen i Bogota var derfor ret stille. Flere af gaderne var igen afspærret for biltrafik og mange butikker var lukkede. Stefan fik talt med projektgruppen fra arbejdet og derefter bevægede den lille familie sig ud i byen. Målet var sådan set blot, at finde et sted at indtage frokost. For at holde det helt lokalt og autentisk endte vi på byens lokale burgerjoint, kaldet Hard Rock Café. Nu har der så eksisteret en sådan café i København siden 1995, men hverken Majken eller Stefan har været der. Nu er det så prøvet!

Måltidet blev bestilt hos den ikke særligt engelsktalende, men meget velvillige tjener. Aleas mad kom meget hurtigt. Da Alea efterhånden var mæt i friturestegte godter (ups!), blev Majken utålmodig og spurgte den høflige betjening om ikke vores mad snart kom? Det viste sig, at de sandsynligvis havde troet, at vi ville lade Alea spise først og derefter kunne de voksne så spise. Ved ikke, hvorvidt dette er frokost Colombian style, men det husker vi til næste gang vi er ude. Alea nød helt klart den dejlige rockmusik, så lidt slægter hun da allerede faderen på. Her bliver der rocket!

Efter legepladsbesøg og frokost gik vi en tur rundt i et indkøbscenter. Her havde de fleste butikker åbent og det virkede som om, at mange Bogotanere benyttede stedet som udflugtsmål denne dag. Det lykkedes os faktisk at komme ud uden at købe noget. Ros til os! Stefan købte dog et par plasticsolbriller i en lille gadebutik til 75 kr.!  På turen fandt Majken en elg. Uha, det var næsten som at komme hjem!

Kvarteret vi gik i her, var det såkaldte Zona Rosa. Det er Bogotas pendant til Vesterbro i København. Et tidligere lidt misligeholdt kvarter, der ser ud til at have fået en betragtelig genkomst. Her ligger mange smarte (og dyre) tøjforretninger, designerbikse og cocktailbarer i små charmerende byhuse.

En af barerne var ved at gennemgå en mindre renovering. Der blev benyttet stillads til arbejde i højden, så dermed skulle sikkerheden jo være i orden? Bemærk også butikken til venstre i billedet, der er meget godt i tråd med Vesterbro sammenligningen.

Det var en dag med en glad familie, hvor jeg tror det lykkedes alle, at bare holde ferie og ikke spekulere så meget på papirer, godkendelser og hjemrejsemuligheder. Alea uddelte både knus og kys og synes meget tilfreds med sine forældres selskab.

Da vi returnerede til Halifax havde Isabel som vanligt gjort et fantastisk stykke arbejde. Gad vide om hun kan indgå i en adoptionsaftale? Her det et af de synlige resultater af hendes arbejde. Sengen er redt, nattøjet lagt sammen, tæppet er foldet, bamserne sat pænt op og hagesmækkerne hængt nydeligt i fodenden. Og det endda selvom vi har forsøgt at forklare hende, at hun ikke behøver gøre så meget!

Næstfølgende eftermiddagens pitstop, hvor Stefan og Alea sov igennem i halvanden time (luksus!), hyggede vi lidt med de andre på hotellet. Det kan fortsat overraske, hvor mange forskellige fremgangsmåder og rutiner der er i relation til adoption hernede. Et par har f.eks. måttet til notarius publicus to gange for at få verificeret forskellige dokumenter. Vi satser fortsat på, at det kun bliver nødvendigt med den ene gang med dåbsattesten/fødselsregistreringen, når vi engang når dertil.
Dagen blev afrundet på værelset, hvor der blev sunget og danset til en ufatteligt enerverende, men ganske charmerende melodi (nogle genkender måske Langebro børnesangen?) i en bog som Majken har købt til Alea.

Dagens rocktema fortsatte, da Stefan skulle lægge Alea i seng. Hun kæmpede virkeligt imod at falde i søvn. Der måtte derfor godnatsang til og da Stefans repertoire er ret lille, blev det til The Kinks LOLA.

Aftenen før Jomfru Marias fødselsdag - Dag 10

Bemærk, at der er lagt lidt ekstra materiale ind på formiddagens intermezzo!

Eftermiddagen bød på gåtur til Vierry Park tæt på hotellet. Vores søde Alea skulle ud og røre sig lidt eller også var det os...! I hvert fald fandt vi en park med MASSER af juleudsmykning. Blandt andet et krybbespil bygget i sand og julelys over alt. Vi fandt også legepladser, hvor en af dem var specielt lavet til helt små børn! På vores legeplads var der en meget fin, lilla dinosaurus og den kunne vippe. Bemærk Aleas fingerposition (forekommer samtidigt på begge hænder), der akkompagneres af et slags løvebrøl (hhhrrroooooaaar). MEGET farligt dyr!

På dagens gåtur fik vi også købt lidt mere tøj til Alea. Majken fandt et par solbriller til en meget fin pris. Vi har valgt ikke at tage solbriller med, men på trods af den megen regn, har det vist sig ikke at være en god ide. Solen er meget skarp, når den er der! Selvom Majken fandt briller til en rimelig pris, er det ellers ikke meget, der kan spares ved at handle her i Bogota. Heldigvis er den spanske "Modelo Negro" øl dog til en meget favorabel pris.

Da vi sidst på eftermiddagen kom tilbage til Halifax, blev vi mødt af Olga fra hotellets ledelse, som kunne fortælle, at Carolina fra AC havde ringet. Hun kunne fortælle at vores papirer fra i går (den formelle godkendelse fra ICBF til at fortsætte adoptionen) var afleveret hos dommeren i Faca. Vi håber så på, at det betyder. at vi er heldige og får vores "Sentencia" inden alt for længe. I morgen er der helligdag så der sker der ihvertfald ikke noget. Det er helligdag fordi det er Jomfru Marias fødselsdag. Her kan vi slappe af og endda forlade hotellet uden at frygte, at nogen ringer for at få fat i os.

Efter gåturen havde vi et styk datter, der virkeligt foldede sig ud. Det er ren rock ´n´roll!

Den gik med fuld gas rundt på hotellet med en forælder i r.... hele tiden. Det var nu alligevel hyggeligt og Alea lærte næsten konceptet gemmeleg af Mads. Efter en god gang fisk til aftensmad, hvor der endnu engang var arrangeret bøf til Stefan, var vi inviteret til at deltage i festlighederne. Som nævnt er det Jomfru Marias fødselsdag i morgen og dette fejres med at tænde lys og synge julesange. Stort set alle gæster og personale begav sig derfor omkring kl. 19.00 mod Parc 93, hvor der bl.a. var festligheder. Vi fik tændt lys og placeret dem i græsset.

Det var meget hyggeligt at overvære og virkede som en uovertruffen god tradition. Hvad vi kan forstå, giver ungdommen den vistnok gas i byens natteliv senere. Det var en rigtigt hyggelig aften selvom Majken måske havde noget i næsen og Alea noget i tænderne at dømme efter disse videoer.

Tilbage på hotellet ventede Herman med Irish Coffee (eller en lokal afart heraf!). Der var tændt ild i pejsen, hvilket bragte temperaturen ret højt op. Men det var nu hyggeligt at sidde der og få en refill af Herman. Alea var kommet i nattøjet og sad meget klatøjet hos sin tydeligt stolte far, der fik lov at nusse, holde, bære, skifte, tandbørste og putte hende. En sand fornøjelse at mærke, at der sker så store fremskridt hver dag. Mon det alligevel bliver en "fars pige"?

Intermezzo med en lille dagsform melding - Dag 10

Sidder lige nu og lytter til, at Alea trækker vejret tungt mens hun sover til formiddag. Hun har givet os en fantastisk morgen. Vågnede med et smil kl 6.30 og kom op i sengen til os. Her lå hun og smilede og snakkede og lurede på om ikke ham far snart vågnede. Det gjorde han ikke, og så må man jo selv tage affære. Pigen kravlede ud af sengen og gik hen og tændte lyset. Sådan far, kan du så vågne!

Så var det tid til lidt morgen toilette. Blandt andet en tandbørstning hvor Stefan fik lov at børste tænder på Alea uden brok. Vi finder mere og mere ud af, hvad det er hun vil og det er tydeligt at hun er lettet over, at vi forstår hende. Her til morgen blev hun ved med at flytte noget tøj som lå på en stol og pege på stolen. Vi kunne simpelhen ikke lure, hvad det var hun ville og hun blev tydeligt utilfreds. Pludselig kommer Stefan i tanker om, at de to vaskede hænder på badeværelset mens hun stod på stolen. Vi rykkede stolen hen til vasken og Alea lyste op, for nu skulle hun vaske hænder. Hænderne blev vasket og stolen båret på plads igen! Så kunne vi gå over og spise morgenmad.

Efter morgenmaden er der blevet leget lidt udenfor, mens Stefan har prøvet at få arbejdet. Inden formiddagslur fik Alea et bad. Hun nyder at sidde der og plaske med sin meget fine prinsesse kop, mens hun får vasket hår og krop. Vi er noget forundrede over, at det går som det går. Havde nok forestillet os det noget anderledes og mere problematisk. Men vi er lykkelige for, at det er som det er, og vi tager det i stiv arm, hvis der skulle komme nogle ændringer i hendes dejlige, smittende humør.

Møde med ICBF - Dag 9

Så var det blevet dagen for interview med ICBFs repræsentanter. Efter en stort set almindelig morgenrutine - bortset fra, at Stefan nødtvungent barberede sig - spiste vi morgenmad med Stig, Marit og Angela. Det er jo efterhånden blevet en hyggelig rutine, at spise morgenmad med dem. Denne gang var imidlertid den sidste, da de drog afsted midt på eftermiddagen. Heja Norge!

Vi aftalte med køkkenet, at de skulle varme de indkøbte bunuelos og croissanter samt bringe kaffe og the til bordet. Omkring kl. 09.00 ankom først vores kontaktperson fra AC Børnehjælp og kort tid derefter socialarbejderen og barnets advokat. Lidt senere kom også psykologen. Alea var meget glad for at se særligt socialarbejderen igen og glæden var gengældt. Vi havde måske nok frygtet lidt, at både vores nervøsitet over, hvad der skulle ske og Aleas gensyn med tidligere kontaktpersoner, måske kunne afstedkomme en reaktion. Men det gik faktisk rigtigt fint. Godt nok blev frøken Alea noget livlig, da hun blev overtræt og desuden fik rigeligt med både kiks, boller og croissant. Mødet varede tilstrækkeligt længe til, at vi nåede langt over Aleas formiddagslur. Mødet var særdeles seriøst og igen kunne man kun blive positivt overrasket over ICBF medarbejdernes professionalisme. Dels blev både Alea og vi lige luret af, hvordan vi nu alle havde det. Dels blev der stillet spørgsmål til tilknytningen, reaktioner, spise- og sovevaner, vores forberedelse fra Danmark, vores indstilling efter en uge osv. Der blev fra vores side givet eksempler på, hvordan vores forhold til Alea har udviklet sig. Og vi må sige, at det er i orden at være stolte. Alle 3 repræsentanter for ICBF virkede som om, at de var positivt overraskede over, hvor langt vi var nået på en uge. De kunne tydeligt selv se og ved vores historier forstå, at det gik RIGTIGT godt. Majken og jeg måtte et par gange kæmpe for at holde tårerne tilbage, fordi det jo kommer rigtigt tæt på de sorger man har haft i den lange ventetid og de glæder man har nu.

Interviewet sluttede med at vi talte om, hvordan forløbet ellers er. Særligt barnets advokat mente da nok, at vi burde overveje at få et eller to børn mere! Vi tog det som et bragende kompliment, men forklarede, at da ventetiden er meget lang og vi ikke er helt unge mere (så er det afsløret!), så er det nok ikke så sandsynligt. Det var vanskeligt for de 3 at forstå, at ventetiden skulle være så lang. Desuden forklarede vi også, at selvom nogle mennesker utvivlsomt er meget velhavende, er det altså ikke sådan, at en adoption for os, rent økonomisk, blot er et greb i lommen. Vi fik underskrevet samtlige relevante papirer og fik den formelle tilladelse til at fortsætte adoptionsforløbet. 

Det er dette papir vores advokat skal aflevere på dommerkontoret i Faca hurtigst muligt for at iværksætte domsbehandlingen. Efter aftale med ACs repræsentant Carolina (MEGET mere behagelig end, men nok ikke så rutineret som, Helena!), vil hun aflevere papiret til advokaten Pilar, der enten drager til Faca samme eftermiddag eller tirsdag. Vi følger op med Carolina tirsdag formiddag.

Før vi tog afsked med psykologen Edwin, socialarbejderen Andrea og juristen Yalile herunder, gav vi dem hver en gave. Det synes vi i særdeleshed var på sin plads, da de har været både utroligt søde og professionelle. Gaverne var typisk danske med en TripTrap æske i træ (ædeltræ fra Colombia), vintergækkevaser fra Holmegaard og glaskande fra Holmegaard. De blev MEGET glade for gaverne. Yalile måtte lige knibe en tåre, da vi vinkede farvel ved lågen til hotellet. Der blev råbt chao (ciao) mange gange og vinket meget.    

Eftermiddagen gik med hygge og leg med Angela og Mads. Det er helt dejligt, at der ikke er så mange på hotellet. Vi fik også taget afsked med Stig, Marit og Angela. Vi glæder os til at høre, at de er kommet godt hjem til Oslo. Stefan kneb en tåre. Nok p.g.a. den glæde han forventer er forbundet med at drage hjemad. Men så absolut også fordi, at han virkelig under Stig, Marit, Angela og hele deres familie den glæde, der venter. Herunder ses et foto af de tilstedeværende ved afskeden. Blot lige navn på nogle få ansigter. Fra venstre Martin med Malthe på armen. Ved hans fod Mads (tidligere adopteret fra Colombia og storebror til Malthe). Stig med Angela på armen og Marit nedenfor. Resten er dele af det overordentligt søde personale og dels ansigter, der burde være kendte for læsere af denne blog.

Alea og et bordtennisbat!!!

Kl. 17.00 havde Eva, Christian og August arrangeret såkaldt "sentencia-fest". Dette er en fejring af, at dommeren har afsagt og offentliggjort den dom, der med sikkerhed betyder, at lille August er deres dreng; og at der nu kun mangler at blive indhentet hhv. colombiansk og dansk pas samt ICBF udrejsepapir, før hjemrejsen kan foretages. Der blev serveret lidt mundgodt og nogle øl. Alle var samlet og det var ganske hyggeligt. Det er imponerende, at selvom man faktisk er i Colombia for at gennemgå et rimeligt sammenligneligt forløb, så er der virkelig mange facetter i de historier, der kan fortælles. Det er både spændende og ind imellem også lidt rystende. Billedet herunder viser en træt Alea kort før værelsesdøren åbnes og der skal klargøres til at sove.

Billedet herunder viser, hvor ked af det man kan blive, når bare man er træt nok og er lige på vej i seng. Heldigvis kunne det krammes væk af mor.

Bilfri superdag - Dag 8

Så blev det søndag. Vi har nu oplevet, at den kære, lidt tilbageholdende datter sagtens kan agere fræk slagterhund. Hun er i hvert fald blevet tilstrækkeligt tryg og selvbevidst til, at der nu bliver prøvet lidt grænser af. Well, bring it on, baby. Det kan man i hvert fald fortsat sige. Lad os se, hvor længe forældrene holder?

Selvom der har været lidt at se til i ovenstående henseende, så har der alligevel været tale om en rigtigt dejlig dag. Eneste bekymring er formentlig, hvorvidt Majken risikerer, at kramme livet af sin datter på et tidspunkt? Så tætte krammere er endnu ikke til fals for farmand, men der sker rigtigt meget hver eneste dag.

Dagen begyndte med en tidlig opvågning. Men man skulle vel også være et skarn, hvis ikke man kunne komme ud af fjerene, når man har sovet fra kl. 21.00? Efter en hyggelig søndagsmorgenmad med french toast med sirup (ja, ja, vi skal nok spise sundt på et tidspunkt!), så gik turen til marked. Søndag er bilfri dag i Bogota. Eller i hvert fald på 3 af hovedgaderne i byens NØ distrikt, hvor vi bor. Der er dog fortsat relativt livlig trafik på de tværgående gader, så alle kryds er til lejligheden udstyret med en betjent på omkring 16 år, der ved forgodtbefindende pifter lidt i sin trillefløjte. Vi gik midt på gaden, men kun med behørig respekt blev krydsene forceret. Det var overordentligt dejligt at kunne trække lidt luft i Bogota uden helt så meget støv og bilos. Alea nød hvert et skridt og slentrede pænt langt inden klapvognen blev indtaget. Målet for turen var Unicentro, der er et stort indkøbscentrum. Her havde vi fået at vide, at der skulle være marked med lokale varer. Det fandt vi ikke. Vi gik i stedet en tur i butikscenteret, hvor vi bl.a. fandt nogle rigtigt søde sko til Alea. Hun var synligt stolt af nyerhvervelsen hele dagen. Vi fandt også ud af, at Alea sover fortræffeligt i klapvognen. Der var faktisk ikke et utilfredst bjæf fra hende hele turen. På vejen tilbage til frokosten på hotellet købte vi sgu lige et par sko mere. Bare for at opleve, hvor stolt og glad pigen bliver!!! Stefan blev i øvrigt beriget med en polo t-shirt. Bare lige så han ikke begynder at bjæffe! Der er desuden bestilt en totalt uoriginal colombiansk fodboldtrøje i str. 4  med nr. 10 og Alea på ryggen.

Calle 15 uden trafik

Se mit andet par nye sko, som jeg simpelthen bare måtte beholde på straks efter købet!

Frokosten var en overdådig (forstået som at den indeholdt mange ikke nærmere definerede ting) lokal fiskesuppe, der glædeligt blev indtaget af både Alea og Majken. Stefan spiste lidt tørt brød og stegt banan og led sammen med norske Stig, der heller ikke just er fiskeafficionado. Den urørte skål blev dog opdaget af Nancy i køkkenet, der så straks diskede op med oksebøffer, tomater og syltede agurker. Sådan!

Der blev igen i dag leget med verdens bedste, norske veninde Angela. Vi har besluttet, at det vil være "gøj", om de to jenter kunne ses igen engang. Stig, Marit og Angela rejser hjem til Oslo i morgen aften. Vi ønsker dem alt det bedste og håber at vi kan ses igen! Søde Angela kan i se her:

Efter frokost, eftermiddagslur og leg med Angela, tog vi en tur i det lokale supermarked for at købe ind til mødet med ICBF i morgen. Bare lidt croissanter og lidt lokalt majsbrød. Psykolog, socialarbejder, "barnets advokat" og vores tolk kommer til hotellet kl. 09.00 og skal lave en vurdering af, hvordan det går. Det tror vi nok, at vi klarer. Også fordi alle ICBF repræsentanter hidtil er meget søde og professionelle. Alligevel kan man jo ikke undlade at tænke sit. De kan jo i princippet sige; "Nej, vi er sgu kede af det, men det her går bare ikke!". Vi har hørt fra et andet dansk par, at der dog primært er tale om en formalitet, og at de selv ved afhentning af første barn gennemførte et møde med et voldsomt reagerende barn på 4. dagen efter overdragelsen. Det var vist ret hårdt med et konstant grædende barn. men det gik alligevel. Vi glæder os under alle omstændigheder til det er vel overstået og vi har modtaget "barnets advokats" skriftlige velsignelse. Muligvis kan Stefan og VORES advokat nå allerede mandag eftermiddag at bringe dette til dommerkontoret i Faca. Så kan sagen officielt påbegyndes ved domstolen.

Lige en eftermiddagshygge video mere:

Aftenen blev afsluttet med et bad til Alea gennemført (næsten uden supervision!) af Stefan, endda helt uden sæbe i øjnene. Vi vurderede, at der ikke var nogen grund til at stresse et badt igennem i morgen, hvor interviewet med ICBF er det vigtigste punkt på dagsordenen. I hører naturligvis nærmere om hele forløbet i morgen.

Endnu en overvejende god dag - Dag 7

Forsinkelsen på dagens indlæg skyldes, at begge redaktører faldt i søvn samtidigt med deres datter, netop på det tidspunkt, hvor der ellers ville have udkommet et nyt indlæg.

Dag 7 var præget af regnvejr HELE dagen så det blev ikke til så meget udendørs aktivitet. En masse leg på Halifax og en gåtur til et lille marked i det nærmeste shopping center for enden af gaden. Her var der colombiansk "hemslöjd" for alle pengene samt diverse specialiteter. Det var sjovt nok primært udenlandske specialiteter som f.eks. italienske piemento. Legetøj, tasker m.v. var meget fint og det var særdeles rimelige priser. Vi købte lidt legetøj.

Fik dejlige lørdags burgere til aftensmad - uuuuumh det kunne vi li´! Der var suppe til forret, derefter bøf og hjemmelavede pomfritter. Det gled godt nok ned. Jeg skal ellers love for, at hun får charmet sig ind. Blanca, der serverede til maden, kom helt uden opfordring farende med is til dessert til Alea.

qa< (det har Alea skrevet!)

Lidt billeder fra inden sengetid, hvor Alea viser, at hun slægter sin far på med sin passion for sko.

Her er en video med lidt pludder fra et pitstop med bleskift kort før sengetid. Det kan desuden tilføjes, at Stefan har formået at skifte sin første alvorlige lorteble uden at få det alt for dårligt!