Så blev det til et "godmorgen" her fra Bogota. Kl. er i skrivende stund lidt over syv og Alea sover fortsat trygt efter en begivenhedsrig søndag. Dette endog selvom barnet blev lagt i seng allerede kl. 20.00. Vi andre sover også længe, da vi faldt i søvn omkring kl. 21.15 i går og stod på ca. 06.30. Imidlertid har vores hotelværelse i sig selv en mørk karakter, da der kun er vindue mod en lille gårdhave, hvor halvtaget rækker et godt stykke ud over facaden. Desuden er vindueslysningen udstyret med nogle mørklægningsgardiner, som kunne gøre selv en entusiast fra 2. verdenskrig misundelig! Her er simpelthen bulderragende mørkt, når gardinerne er trukket for.
Søndagen gik med en særdeles lang spadseretur til et stort, lokalt marked i Santa Barbara. Der var igen bilfri søndag på udvalgte veje og vi valgte derfor at gå en mindre omvej for at kunne følge disse veje. Det foregik altsammen i selskab med familien "M" med bedsteforældre. Mads klapvogn havde under transporten til Bogota lidt en smule overlast og aksler samt stel var derfor slået skævt. Det forsøgte en flink, lokal cykelsmed - der er statsautoriseret opstillet langs den bilfri rute - dog at udbedre. Det blev lidt bedre, men den skal fortsat køres på 3 hjul, hvis den ikke skal trække meget skævt hele tiden.
På billedet her er alle samlet om reparationen:
Her er der opsat svalebrusere til de, der benytter dagen til motion på cykel, rulleskøjter eller løb. Vi måtte naturligvis en tur igennem. Det kunne vi også roligt gøre, da en vejrudsigt med regn og 19 grader om formiddagen var solskin og 25 grader:
Santa Barbara er en ældre bydel i Bogota, der er koncentreret om én af søstrenes gårde (se forklaringen om Chico Park andetsteds). Selve Santa Barbara gården er nu et "centro commercial". Gaderne omkring er særdeles hyggelige og der er gadesælgere over hele området. Nogle autoriserede med boder og numre andre blot med indholdet fra en rygsæk spredt ud på et tæppe. Dette er en turistattraktion i Bogota, men foruden de allestedsnærværende (men dog få) sorthårede japanere, så blev der heller ikke denne dag spottet andre lyshårede turister!
Herunder en af de små gader. Det er Martin (med skæv klapvogn) til venstre og Malene med kombivogn til højre (men ken jo genkende folk på deres køretøjer!):
Der blev også fundet en lille Bistro som vi slet ikke var klar over vores hund har ejerskab af:
Stefan fandt endelig frem til sit livs drømmeøl. En øl, der ellers hidtil har været forbeholdt et tegnet univers i "Los Simpsones":
Det blev til et moderat indtag i forbindelse med frokost ;-)
Alea delte en lemonade med Majken. Her var der altså tale om helt friskpressede limefrugter UDEN tilsat sukker! Det får ansigtet til at trække sig en smule sammen ved indtagelse:
På vejen hjem kom der lidt regn i små byger. Det betød en henrivende blanding af solskin og regndråber. Alle klapvogne og tasker var fyldt til bristepunktet med t-shirts, hatte, en ring, sjal, armbånd, halskæder og diverse andre småting. Selvom vi købte en del, og selvom nok kun få ting kan spores tilbage til original kultur og historie, så var det en ren indkøbsfest, hvor vi spenderede omkring 500,- kr. inkl. frokost, drikkelse og snacks.
Vi gik en lidt alternativ vej hjem, da denne var kortere. Her kunne man se kontrasterne mødes. Den gamle station ved de smalle, skæve nedslidte spor mast mod en stor, moderne bygning med glasfacader.
Der var mange strygejernsbygninger i denne del af byen, hvor bjergene presser de ellers meget lige veje (carreras og calle i forhold til nord/syd og øst/vest) til at dreje. Her er Malene i forgrunden for glaspaladset fra før.
Mandag formiddag skal "M" familien til samtale hos barnet advokat. Vi påregner at ringe til Carolina fra AC for at høre, om dommeren er ved at have besluttet sig.
Jeg skal ærlig innrømme at jeg er misunnelig på Stefans Duff-skjorte:-) Krysser fingrene og håper dere får hyggelig beskjed fra dommeren.
SvarSletAngela er sånn passe fornøyd med snøen, men trives best inne når det er kaldt. Det gjør mamma også, så dermed koser vi oss inne mens pappa er på jobb.
Hils alle de andre!
Marit