Livsglædens lørdag - Dag 14

Det begynder efterhånden at gå op for de nybagte forældre, hvordan og hvorfor alle i omgangskredsen har kunnet udholde ildelugtende bleer, manglende søvn og diverse eksotiske og smitsomme børnesygdomme. 

Vi begav os i dag med familien "M" og vores svenske mor med 7-årige Jaison ud på en lille udflugt til Chico Park. Formiddagen spenderede vi på hotellet med hygge og en del udendørsleg på den lille legeplads, da solen endelig skinnede lidt fra himlen. 

Her kører Alea i rutsjebane ved hotellet:

Her bliver der - til faderens store fornøjelse fulgt nøje med i byggeriet overfor:

Udflugten til Chico Park gik i første omgang til et lille springvand, hvor nogle fisk svømmer rundt. Her havde morfar Allan fra familien "M" medtaget brød som ungerne kunne fodre til fiskene. Alea fik også lidt brød, der hurtigt blev stoppet i munden og tygget. Man ved jo aldrig, hvornår man får noget igen? Det lykkedes at trække/lokke Alea væk fra fiskene og det fristende vand, ved at kunne vise den nærliggende legeplads. Her foldede frøkenen sig ud som frygtløs rutsjebaneentusiast. De glædeshyl, der i den forbindelse blev udstødt og den ivrighed, hvormed hun løb mod stigen for at påbegynde næste rutsjetur forklarer alt i indledningen til nærværende indlæg. Der var tale om udelt, uforfalsket, rå og smittende glæde!

Der blev også kørt karrussel i parken:

Kigget på meget høje palmer:

Afsunget fædrelandssange i nationalflagets blafrende skygge:

Dagen sluttede med en lidt anspændt eftertænksomhed i forhold til, hvornår det kan tænkes, at vi kan komme hjem. Majken er optimist og håber på afrejse måske allerede mod slutningen af næste uge. Stefans mest positive syn siger næste uge igen med forbehold for colombiansk sagsbehandling og et ophold over jul. Det er under alle omstændigheder ikke særligt morsomt, at føle at man på den måde "hænger til tørre" og er overladt til andres afgørelser. Søndag tager vi til stort, lokalt marked i Santa Barbara. Forhåbentlig kan det give lidt adspredelse.