Møde med ICBF - Dag 9

Så var det blevet dagen for interview med ICBFs repræsentanter. Efter en stort set almindelig morgenrutine - bortset fra, at Stefan nødtvungent barberede sig - spiste vi morgenmad med Stig, Marit og Angela. Det er jo efterhånden blevet en hyggelig rutine, at spise morgenmad med dem. Denne gang var imidlertid den sidste, da de drog afsted midt på eftermiddagen. Heja Norge!

Vi aftalte med køkkenet, at de skulle varme de indkøbte bunuelos og croissanter samt bringe kaffe og the til bordet. Omkring kl. 09.00 ankom først vores kontaktperson fra AC Børnehjælp og kort tid derefter socialarbejderen og barnets advokat. Lidt senere kom også psykologen. Alea var meget glad for at se særligt socialarbejderen igen og glæden var gengældt. Vi havde måske nok frygtet lidt, at både vores nervøsitet over, hvad der skulle ske og Aleas gensyn med tidligere kontaktpersoner, måske kunne afstedkomme en reaktion. Men det gik faktisk rigtigt fint. Godt nok blev frøken Alea noget livlig, da hun blev overtræt og desuden fik rigeligt med både kiks, boller og croissant. Mødet varede tilstrækkeligt længe til, at vi nåede langt over Aleas formiddagslur. Mødet var særdeles seriøst og igen kunne man kun blive positivt overrasket over ICBF medarbejdernes professionalisme. Dels blev både Alea og vi lige luret af, hvordan vi nu alle havde det. Dels blev der stillet spørgsmål til tilknytningen, reaktioner, spise- og sovevaner, vores forberedelse fra Danmark, vores indstilling efter en uge osv. Der blev fra vores side givet eksempler på, hvordan vores forhold til Alea har udviklet sig. Og vi må sige, at det er i orden at være stolte. Alle 3 repræsentanter for ICBF virkede som om, at de var positivt overraskede over, hvor langt vi var nået på en uge. De kunne tydeligt selv se og ved vores historier forstå, at det gik RIGTIGT godt. Majken og jeg måtte et par gange kæmpe for at holde tårerne tilbage, fordi det jo kommer rigtigt tæt på de sorger man har haft i den lange ventetid og de glæder man har nu.

Interviewet sluttede med at vi talte om, hvordan forløbet ellers er. Særligt barnets advokat mente da nok, at vi burde overveje at få et eller to børn mere! Vi tog det som et bragende kompliment, men forklarede, at da ventetiden er meget lang og vi ikke er helt unge mere (så er det afsløret!), så er det nok ikke så sandsynligt. Det var vanskeligt for de 3 at forstå, at ventetiden skulle være så lang. Desuden forklarede vi også, at selvom nogle mennesker utvivlsomt er meget velhavende, er det altså ikke sådan, at en adoption for os, rent økonomisk, blot er et greb i lommen. Vi fik underskrevet samtlige relevante papirer og fik den formelle tilladelse til at fortsætte adoptionsforløbet. 

Det er dette papir vores advokat skal aflevere på dommerkontoret i Faca hurtigst muligt for at iværksætte domsbehandlingen. Efter aftale med ACs repræsentant Carolina (MEGET mere behagelig end, men nok ikke så rutineret som, Helena!), vil hun aflevere papiret til advokaten Pilar, der enten drager til Faca samme eftermiddag eller tirsdag. Vi følger op med Carolina tirsdag formiddag.

Før vi tog afsked med psykologen Edwin, socialarbejderen Andrea og juristen Yalile herunder, gav vi dem hver en gave. Det synes vi i særdeleshed var på sin plads, da de har været både utroligt søde og professionelle. Gaverne var typisk danske med en TripTrap æske i træ (ædeltræ fra Colombia), vintergækkevaser fra Holmegaard og glaskande fra Holmegaard. De blev MEGET glade for gaverne. Yalile måtte lige knibe en tåre, da vi vinkede farvel ved lågen til hotellet. Der blev råbt chao (ciao) mange gange og vinket meget.    

Eftermiddagen gik med hygge og leg med Angela og Mads. Det er helt dejligt, at der ikke er så mange på hotellet. Vi fik også taget afsked med Stig, Marit og Angela. Vi glæder os til at høre, at de er kommet godt hjem til Oslo. Stefan kneb en tåre. Nok p.g.a. den glæde han forventer er forbundet med at drage hjemad. Men så absolut også fordi, at han virkelig under Stig, Marit, Angela og hele deres familie den glæde, der venter. Herunder ses et foto af de tilstedeværende ved afskeden. Blot lige navn på nogle få ansigter. Fra venstre Martin med Malthe på armen. Ved hans fod Mads (tidligere adopteret fra Colombia og storebror til Malthe). Stig med Angela på armen og Marit nedenfor. Resten er dele af det overordentligt søde personale og dels ansigter, der burde være kendte for læsere af denne blog.

Alea og et bordtennisbat!!!

Kl. 17.00 havde Eva, Christian og August arrangeret såkaldt "sentencia-fest". Dette er en fejring af, at dommeren har afsagt og offentliggjort den dom, der med sikkerhed betyder, at lille August er deres dreng; og at der nu kun mangler at blive indhentet hhv. colombiansk og dansk pas samt ICBF udrejsepapir, før hjemrejsen kan foretages. Der blev serveret lidt mundgodt og nogle øl. Alle var samlet og det var ganske hyggeligt. Det er imponerende, at selvom man faktisk er i Colombia for at gennemgå et rimeligt sammenligneligt forløb, så er der virkelig mange facetter i de historier, der kan fortælles. Det er både spændende og ind imellem også lidt rystende. Billedet herunder viser en træt Alea kort før værelsesdøren åbnes og der skal klargøres til at sove.

Billedet herunder viser, hvor ked af det man kan blive, når bare man er træt nok og er lige på vej i seng. Heldigvis kunne det krammes væk af mor.