Så var det tid til lidt morgen toilette. Blandt andet en tandbørstning hvor Stefan fik lov at børste tænder på Alea uden brok. Vi finder mere og mere ud af, hvad det er hun vil og det er tydeligt at hun er lettet over, at vi forstår hende. Her til morgen blev hun ved med at flytte noget tøj som lå på en stol og pege på stolen. Vi kunne simpelhen ikke lure, hvad det var hun ville og hun blev tydeligt utilfreds. Pludselig kommer Stefan i tanker om, at de to vaskede hænder på badeværelset mens hun stod på stolen. Vi rykkede stolen hen til vasken og Alea lyste op, for nu skulle hun vaske hænder. Hænderne blev vasket og stolen båret på plads igen! Så kunne vi gå over og spise morgenmad.
Efter morgenmaden er der blevet leget lidt udenfor, mens Stefan har prøvet at få arbejdet. Inden formiddagslur fik Alea et bad. Hun nyder at sidde der og plaske med sin meget fine prinsesse kop, mens hun får vasket hår og krop. Vi er noget forundrede over, at det går som det går. Havde nok forestillet os det noget anderledes og mere problematisk. Men vi er lykkelige for, at det er som det er, og vi tager det i stiv arm, hvis der skulle komme nogle ændringer i hendes dejlige, smittende humør.
ÅH for filan hvor ER det fantastisk......hvor ER I fantastiske....OGSÅ som forældre!.. vi er simpelthen så rørte....dybt dybt i vores hjerter.....endnu engang TAK fordi I deler så smukt,så fint og så hudløst ærligt.....ihhhhh hvor vi tuder.... af glæde, lettelse, ømhed...... smiler, smiler, smiler af billeder og ord...... og kan fuldt ud tilslutte mig Synnøves reaktion på kramme-trøste billedet...ha ha ha der fik I mig igeeeeeen ;)
SvarSlet