09.30 var også tidspunktet, hvor Malthe, Mads, Martin og Marlene skulle hentes for at begive sig til 28 graders varme ved swimmingpoolen på et resort syd for Bogotá. Her bliver de over jul og nyder lidt ferie. De siger at de vil savne os, men vi tvivler alligevel lidt med de betingelser de får! Det var alligevel lidt rørende at skulle sige farvel til den hyggelige familie, som man har kunnet dele lidt sorger, glæder, alvor og leg med de seneste mange dage. Vi ønsker dem alt det bedste i Bogotá og omegn nu og i Fredericia senere. Drik en øl ved poolen for os! And may the judge be with you!!!!
Vi fik tørret øjnene og begav os på køretur rundt i Bogotá med Nestor, der er en hyggelig, ældre, rund herre med rimelige engelskkundskaber. Først gik turen halvvejs opad bjergsiden mod Monserrat. Heroppe ligger et kloster, en kirke og diverse restauranter. Desværre er de alle noget overfyldte på en søndag, hvorfor vi nøjedes med en udsigtplads ca. halvvejs oppe. Her kan man se ca. 1/3 af byen, der dækker et enormt område. Der bor ca. 8 mio. mennesker i byen, der kun centralt har etageejendomme. Her er lidt af udsigten:
Der er mange bogotanere, der benytter stedet som udflugtsmål. Desværre er der hverken mulighed for eller vilje til at skaffe sig fornuftigt af med affaldet, hvilket fremgår af billedet herunder:
Herefter kørte Nestor os en tur rundt til diverse væsentlige bygninger, som vi ikke alle skal trætte jer med her. Der var banker, WTC, en tyrefægterarena, et 16 etager højt tidligere Hilton hotel, der nu står helt tomt m.v. Herefter gik turen til guldmuseet, der er et særdeles flot museum. Der vil vi gerne tilbage en anden gang, hvor vi har mere tid. Majken fik en guldbelagt reproduktion af en frø, der også er vartegnet for regionen Cundinamarca, hvor Alea er fra. Herunder ses en del af facaden:
Og her en slags fabeldyr, der vel mest minder om en flyvefisk. Den er fundet i nærheden af Bogotá i en sø, der hedder Guatavita, hvor man ofrede meget i historisk tid.
Botero Museet var næste stop. Fernando Botero er en særdeles anerkendt, nulevende, ældre, colombiansk kunstner, der har skænket en stor del af sine værker til den colombianske stat. Andre er købt af den bank, der sponserer det meget flotte museum, der også har an afdeling med andre succesrige, anerkendte kunstnere fra hele verden. Vi havde måske ikke lige Botero i frisk erindring, men når man ser værkerne, ved man, at man har set det før. Men bliver simpelthen i godt humør af at se på hans tykke mænd, damer og dyr.
Der var også mulighed for at dyppe fingrene i det kølende kolde springvand:
Vi gik herefter ned og så nærmere på Plaza Simon de Bolivar. Han er en af grundlæggerne af et uafhængigt Colombia. Her er Højesteret og justitsministeriet, præsidentpaladset, parlamentet lige om hjørnet, borgmesterens bolig og en enorm, ældre katedral. I anledning af julen var der opsat en kunstig skøjtebane (i 18 graders varme). At dømme ud fra det korte vue over skøjtebanen, tror vi ikke, at vi skal vente at se et colombiansk ishockey landshold lige foreløbig! Nestor var ikke kun chauffør på bilen. Det er nemlig vanskeligt at køre klapvogn og fotografere samtidigt.
Herunder ses en af de utallige soldater og politifolk udstationeret til vagttjeneste omkring præsidentpaladset og parlamentet. Medierne beskriver, at der - så at sige - for at sikre julefreden er udstationeret 22.500 betjente i Bogotá i juledagene.
På næste billede er familien afbilledet foran indkørslen til præsidentpaladset. Her må man nemlig gerne standse op i modsætning til ved vejen langs siden af bygningen!
Vi sluttede udflugten med en sen frokost med udsigt over de gamle tegltage i en særdeles smuk restaurant. Desværre kunne maden ikke helt leve op til omgivelserne, men det var nu godt nok. Vi bød Nestor på frokost så han ikke bare skulle sidde nede i bilen og vente. Det var han ret taknemmelig for. Billedet herunder er taget ud gennem et vindue på herretoilettet. Stefan gik derud med kameraet, da han syntes at det kunne blive et smukt billede. Regnen var på dette tidspunkt begyndt at styrte ned. Inden vi fik betalt havde de små, stejle gader i La Candelaria kvarteret forvandlet sig til rivende floder.
Dagen sluttede hjemme på Halifax med middag med de få tilbageværende. Vi kan nu sidde omkring ét bord i spisestuen. Der er kun det amerikanske par med deres 19 år gamle, adopterede søn. Familien er for 3. gang tilbage på besøg i Colombia. Desuden vores ven Åsa, der har Jason på 7 år. Hun kæmper en svær, men god kamp med Jason med mellemrum.
Nu skal vi blot sove nogle timer. Så er der 2 gange pas og forhåbentlig nyt om udsigterne for ICBF-brevet.
Vi lover at nyde en Modelo Negro her ved poolen - og ville nu syntes det var hyggeligt, hvis I også var her :o)
SvarSletNu må I nyde de sidste dage i bogota - og så håber vi, at vi ses når vi kommer hjem til det kolde nord.
Maser af knus fra os her i varmen (og vi kan kun sige pyyyyhhhh hvor er her varmt!!!!)
Åhhh, hvor jeg håber at de sidste formalia er kommet i orden idag... Så kan I også rigtig lege turister i de sidste par dage, selvom jeg nu synes I er mega aktive...
SvarSletI skal vel også ha' købt en kæmpe taske til alle jeres indkøb ;o)
Knuuus herfra