The Immaculate Conception - Dag 11

Som overskriften antyder, så er den overskyggende religion i Colombia katolicisme. Dagen i dag er derfor helligdag, da denne dag er udpeget som dagen for fejringen af Jomfru Marias undfangelse af sit ret berømte barn.

Dagen i Bogota var derfor ret stille. Flere af gaderne var igen afspærret for biltrafik og mange butikker var lukkede. Stefan fik talt med projektgruppen fra arbejdet og derefter bevægede den lille familie sig ud i byen. Målet var sådan set blot, at finde et sted at indtage frokost. For at holde det helt lokalt og autentisk endte vi på byens lokale burgerjoint, kaldet Hard Rock Café. Nu har der så eksisteret en sådan café i København siden 1995, men hverken Majken eller Stefan har været der. Nu er det så prøvet!

Måltidet blev bestilt hos den ikke særligt engelsktalende, men meget velvillige tjener. Aleas mad kom meget hurtigt. Da Alea efterhånden var mæt i friturestegte godter (ups!), blev Majken utålmodig og spurgte den høflige betjening om ikke vores mad snart kom? Det viste sig, at de sandsynligvis havde troet, at vi ville lade Alea spise først og derefter kunne de voksne så spise. Ved ikke, hvorvidt dette er frokost Colombian style, men det husker vi til næste gang vi er ude. Alea nød helt klart den dejlige rockmusik, så lidt slægter hun da allerede faderen på. Her bliver der rocket!

Efter legepladsbesøg og frokost gik vi en tur rundt i et indkøbscenter. Her havde de fleste butikker åbent og det virkede som om, at mange Bogotanere benyttede stedet som udflugtsmål denne dag. Det lykkedes os faktisk at komme ud uden at købe noget. Ros til os! Stefan købte dog et par plasticsolbriller i en lille gadebutik til 75 kr.!  På turen fandt Majken en elg. Uha, det var næsten som at komme hjem!

Kvarteret vi gik i her, var det såkaldte Zona Rosa. Det er Bogotas pendant til Vesterbro i København. Et tidligere lidt misligeholdt kvarter, der ser ud til at have fået en betragtelig genkomst. Her ligger mange smarte (og dyre) tøjforretninger, designerbikse og cocktailbarer i små charmerende byhuse.

En af barerne var ved at gennemgå en mindre renovering. Der blev benyttet stillads til arbejde i højden, så dermed skulle sikkerheden jo være i orden? Bemærk også butikken til venstre i billedet, der er meget godt i tråd med Vesterbro sammenligningen.

Det var en dag med en glad familie, hvor jeg tror det lykkedes alle, at bare holde ferie og ikke spekulere så meget på papirer, godkendelser og hjemrejsemuligheder. Alea uddelte både knus og kys og synes meget tilfreds med sine forældres selskab.

Da vi returnerede til Halifax havde Isabel som vanligt gjort et fantastisk stykke arbejde. Gad vide om hun kan indgå i en adoptionsaftale? Her det et af de synlige resultater af hendes arbejde. Sengen er redt, nattøjet lagt sammen, tæppet er foldet, bamserne sat pænt op og hagesmækkerne hængt nydeligt i fodenden. Og det endda selvom vi har forsøgt at forklare hende, at hun ikke behøver gøre så meget!

Næstfølgende eftermiddagens pitstop, hvor Stefan og Alea sov igennem i halvanden time (luksus!), hyggede vi lidt med de andre på hotellet. Det kan fortsat overraske, hvor mange forskellige fremgangsmåder og rutiner der er i relation til adoption hernede. Et par har f.eks. måttet til notarius publicus to gange for at få verificeret forskellige dokumenter. Vi satser fortsat på, at det kun bliver nødvendigt med den ene gang med dåbsattesten/fødselsregistreringen, når vi engang når dertil.
Dagen blev afrundet på værelset, hvor der blev sunget og danset til en ufatteligt enerverende, men ganske charmerende melodi (nogle genkender måske Langebro børnesangen?) i en bog som Majken har købt til Alea.

Dagens rocktema fortsatte, da Stefan skulle lægge Alea i seng. Hun kæmpede virkeligt imod at falde i søvn. Der måtte derfor godnatsang til og da Stefans repertoire er ret lille, blev det til The Kinks LOLA.