| Pablo og Gloria giver Alea julegave. Alea er meget glad for særligt Pablo. |
Det hjalp en del at være beskæftiget med far på den lille legeplads ved hotellet et stykke tid. Ikke fordi den søde mor ikke er der, men fordi det er godt at få fyret noget krudt af. At legen så samtidig kan få lov at være lidt vildere er noget helt andet. Derefter var det tid til en dejlig, lang eftermiddagslur. Det betød, at både Stefan og Alea var udhvilede til aftenens julearrangement. Ines havde fortalt, at der ville være et julearrangement med gæster i form af familie til hotellets personale og desuden det hollandske par med 3 børn og os. Da vi ankom kl. 18.30 var der mange gæster allerede. Vel nok omkring 35 personer. Der var pyntet op. Der var slik, sodavand, chips m.v. i store mængder.
| Så er der familiefoto foran juletræet. Et medlem af Ines familie insisterede og vi tror faktisk ikke, at et nej var en mulighed. |
Vi samledes i den store dagligstue, hvor en "sanger" og guitarspiller havde taget opstilling. Det viste sig, at han formentlig primært var hyret for guitartalentet. Under alle omstændigheder bør han nok ikke sige sit almindelige job op lige med det samme. Alle børn sad på gulvet med diverse rytmeinstrumenter (marakas m.v.). Først blev der læst op af, hvad vi formoder var, Juleevangeliet. Dernæst blev der sunget sange fra de udleverede kopier, der med vanlig colombiansk sans for folklore ikke indeholdt de samme sange og hvis de gjorde, så i hvert fald ikke i den samme rækkefølge. Men det var MEGET hyggeligt. Vi fulgte med så godt vi kunne.
| Pablo og Gloria med Alea på armen, Til højre en knægt, som de vistnok tager sigt lidt af. |
Efter julesange m.v. ca. 20.30 (godt det var en lang eftermiddagslur!) gik vi til bords. Her fik vi tamales (ris, majs, bønner og kød kogt meget længe i bananblade), empanadas (kylling eller kødfyld i dej, der frituresteges), bunuelos (traditionelle friturestegte jule-osteboller), diverse søde småkager og hertil varm kakao!
| Tamales - smager dejligt! |
Vi valgte en øl til maden i stedet, da kakao og varm, kødfyldt mad ikke ligefrem går hånd i hånd. Vi sad til bords med hollænderne, der synes at være rigtigt søde.
| Santiago, Sergio og Sebastian hedder drengene. De er bare møghamrende charmerende. |
Efter det overdådige måltid, hvor en sukkerfyldt, glad Alea havde filmet med samtlige omkringsiddende, fik vi taget billeder med personalet:
| Endelig mulighed for at personalebillede. Fra v. mod h. Isabel, Blanca, Nancy, Jamaro, Alcira, Gérman og Carin |
Derefter gik vi til køjs, hvor Majken dyrker sin yndlingsbeskæftigelse med "æble" og øl!
| Kan du huske om jeg har børstet tænder? |
Vi håber nu, at alt flasker sig til vores fordel i morgen. Vi venter et opkald fra Carolina, der forhåbentlig kan fortælle, hvornår vi kan hente ICBF brevet. Vi ved, at vi er med i manges aftenbøn her i Colombia i aften. Ines skal have tak for at lægge skulder til med lidt moderlig støtte på denne svære dag.
Det var skikkelig synd å høre at det ikke gikk helt deres vei frem mot jul. Vi håper nå virkelig at det ordner seg slik at dere kommer hjem raskest mulig! Hadde vi bedt aftenbønn ville dere definitivt vært med også i våre bønner!
SvarSletStor klem fra MAS!
Dejligt med jeres skønne smil, hygge og julerier ! Matilde og jeg pynter træ og snakker om jer og ALT det vi skal opleve sammen =) Behøver vel ikke sige hvor mange ting Tilde kan finde på at hun skal sammen med Alea......'For mor, åhhhh hun er bare SÅ nutti!!!!'
SvarSletSTORE varme juleknus herfra os i høj høj sne.
Det är som den värsta triller att läsa er blogg.Här snöar och blåser hela dagen men nu har jag ju bara en tomt att skotta och det är ju positivt. Snöiga hälsningar och håller tummarn. Kjell
SvarSlet