Et plus på en ellers dårlig dag - Dag 25

Efter denne dags skuffelse med ICBF brevet fik vi alligevel en rimelig aften ud af det. Eftermiddagen så ellers heller ikke ubetinget positiv ud. Alea kunne uden tvivl fornemme forældrenes frustrationer og der blev reageret en del med piv, hyl og utilfredshed. Alle fra personalet vidste, at vi havde haft en rigtigt dårlig dag. Alle var søde og stilfærdigt opmuntrende. Om det var derfor Gloria og Pablo (hhv. svigerdatter og søn til Ines, der driver hotellet) fra personalet havde besluttet at Alea skulle have en gave ved vi ikke? Men i hvert fald fik hun en julegave af de to. En slaskedukke med orange hår. Selve udpakningen var rigtigt sjov, som det fremgår herunder:

Pablo og Gloria giver Alea julegave. Alea er meget glad for særligt Pablo.

Det hjalp en del at være beskæftiget med far på den lille legeplads ved hotellet et stykke tid. Ikke fordi den søde mor ikke er der, men fordi det er godt at få fyret noget krudt af. At legen så samtidig kan få lov at være lidt vildere er noget helt andet. Derefter var det tid til en dejlig, lang eftermiddagslur. Det betød, at både Stefan og Alea var udhvilede til aftenens julearrangement. Ines havde fortalt, at der ville være et julearrangement med gæster i form af familie til hotellets personale og desuden det hollandske par med 3 børn og os. Da vi ankom kl. 18.30 var der mange gæster allerede. Vel nok omkring 35 personer. Der var pyntet op. Der var slik, sodavand, chips m.v. i store mængder.

Så er der familiefoto foran juletræet. Et medlem af Ines familie insisterede og vi tror faktisk ikke, at et nej var en mulighed.

Vi samledes i den store dagligstue, hvor en "sanger" og guitarspiller havde taget opstilling. Det viste sig, at han formentlig primært var hyret for guitartalentet. Under alle omstændigheder bør han nok ikke sige sit almindelige job op lige med det samme. Alle børn sad på gulvet med diverse rytmeinstrumenter (marakas m.v.). Først blev der læst op af, hvad vi formoder var, Juleevangeliet. Dernæst blev der sunget sange fra de udleverede kopier, der med vanlig colombiansk sans for folklore ikke indeholdt de samme sange og hvis de gjorde, så i hvert fald ikke i den samme rækkefølge. Men det var MEGET hyggeligt. Vi fulgte med så godt vi kunne.

Pablo og Gloria med Alea på armen, Til højre en knægt, som de vistnok tager sigt lidt af.

Efter julesange m.v. ca. 20.30 (godt det var en lang eftermiddagslur!) gik vi til bords. Her fik vi tamales (ris, majs, bønner og kød kogt meget længe i bananblade), empanadas (kylling eller kødfyld i dej, der frituresteges), bunuelos (traditionelle friturestegte jule-osteboller), diverse søde småkager og hertil varm kakao!

Tamales - smager dejligt!

Vi valgte en øl til maden i stedet, da kakao og varm, kødfyldt mad ikke ligefrem går hånd i hånd. Vi sad til bords med hollænderne, der synes at være rigtigt søde.

Santiago, Sergio og Sebastian hedder drengene. De er bare møghamrende charmerende.

Efter det overdådige måltid, hvor en sukkerfyldt, glad Alea havde filmet med samtlige omkringsiddende, fik vi taget billeder med personalet:

Endelig mulighed for at personalebillede. Fra v. mod h. Isabel, Blanca, Nancy, Jamaro, Alcira, Gérman og Carin 

Derefter gik vi til køjs, hvor Majken dyrker sin yndlingsbeskæftigelse med "æble" og øl!

Kan du huske om jeg har børstet tænder?

Vi håber nu, at alt flasker sig til vores fordel i morgen. Vi venter et opkald fra Carolina, der forhåbentlig kan fortælle, hvornår vi kan hente ICBF brevet. Vi ved, at vi er med i manges aftenbøn her i Colombia i aften. Ines skal have tak for at lægge skulder til med lidt moderlig støtte på denne svære dag.