lørdag den 4. december 2010

En dejlig dag i Bogota - dag 6

Sikke en dejlig dag det blev i Bogota her på sjettedagen. Trods lidt surmuleri fra morgenstunden og en noget afvisende holdning, så blev det hurtigt en god dag for alle. Det blev også en god dag, fordi Alea igen har leget med sin Colombiansk-norske veninde Angela. Hun er en 2,5 år gammel meget sød og smilende jente, der skal hjem til Norge på mandag.

Dagen blev også præget af Skypesamtale med hhv. mormor og Kristine & Niels, gåtur til Chico Park, en ny dansk colombiansk dreng, en lille smuttur til supermarkedet og leg på hotel Halifax med Angela.

Gåturen til Chico Park skulle egentlig blot have været en tur til Park 93, hvor vi sidst var på legeplads. I stedet gjorde vi turen lidt længere og gik uden om Chico Park. Vi ville have været inde, men kunne ikke helt greje, hvor indgangen var. Derfor kom vi rundt om parken. Dermed så vi imidlertid også den "gård", der har lagt navn til parken. Historien fortæller, at en meget rig kaffeplantageejer (i dag hans familie) ejer meget af jorden omkring Bogota. Den rige mands to søstre fik hver en gård med jord af deres bror. Billedet viser den ene søsters gård, der hedder Chico.

Vi nåede også at Skype med mormor, der så meget stolt ud. Det var rigtigt hyggeligt. Også de to søde kusiner fik set et glimt af Alea. Det må være lidt underligt sådan at have fået en ny kusine, der for det første fortsat er helt i Colombia og kun kan ses på skærmen og for det andet godt nok er lille, men alligevel ikke helt lillebitte. Vi glæder os til at i alle får mødt hinanden derhjemme. Vi ville have vist en video her, men lidt fumlen med opløsningen på videokameraet betyder altså, at jeg efter et timelangt forsøg på at uploade en HD video måtte opgive. Jeg lover at have styr på indstillingerne til i morgen! Indtil da må i nøjes med et billede.

Vi fik også Skypet med Kristine og Niels, som vi - på trods af næsten ensartet ventelisteplacering - desværre ikke kunne følges med til Colombia. Det havde ellers været dejligt med godt selskab. På trods af deres egen forsatte venten på adoption, lykkes det Kristine og Niels at være oprigtigt glade på vores vegne. I skal have tusind tak for den søde mail, der igen bragte tårerne frem. Vi under jer det bedste!

Der ankom et dansk par i går og der afrejste et dansk par fra hotellet i dag. Det ankommende par hentede barn i dag og kom udmattede hjem med en skøn 6 måneder gammel dreng senere på dagen. De har nu hænderne fulde, da de allerede har en anden dreng også fra Colombia.

Eftermiddagen efter den obligatoriske lur blev spenderet med vort nye, norske bekendtskab Marit, Stig og Angela. Det er Stig og Angela (og Alea) på billedet her.

Som ovenfor nævnt skal de desværre hjem på mandag. Det er imidlertid velfortjent, da de seneste dage kun er spenderet i Colombia grundet sygdom, der har gjort, at de ikke har kunnet flyve. Der blev leget i legestuen på hotellet og gået tur til supermarkedet. Vi gik en lidt anden vej hjem end vi plejer og fik derved et indblik i, hvor pænt kvarteret er heromkring. Dette fremgår af nedenstående billede. 

Vi hyggede også med det meget søde personale på hotellet, der er meget betagede af Alea. Det synes vi selvfølgelig blot er skønt! Her et par billeder af dem vi taler oftest med. 



2 kommentarer:

  1. Aller aller kæreste jer. Hvor ER det smukt, overvældende og fuldstændig fantastisk......hvor ER I søde og så fine og helt helt rigtige sammen.....du milde hvor er Alea Juanita skønnere end skøn....SÅ PERFEKT til hendes skønne mor & far! Efter en alt for travl uge blev vi endelig idag opdateret på de første 6 dage af jeres eventyr...iøvrigt mere inderligt, ægte og hårrejsende en noget andet eventyr vi før har hørt..... hvilket selvfølgelig resulterede i at jeg stor tudede mens jeg læste højt for resten af familien ;)) ..Kenneth rømmede sig en del, Nicoline snøftede og Tobias var altså nød til HELT frivilligt at vaske op (Tilde er på mini spejder lejr, fint nok for hun er jo ligeså tudeagtig som sin mor!) ;))) ÅHHHHH hvor er det vidunderligt ....LIVET... med JER som venner....ihhhh hvor vi GLÆDER os til at læse MEGET MERE, til at SE JER og til at dele det hele med jer! Kærligst os 5 i Lyngby

    SvarSlet
  2. Anita och jag mycket imponerade över Alea och hennes framsteg med sin nya familj. Vi längtar tills vi får se henne "live". Få ordning på videokameran så vi får se mer av era upplevelser.
    Hälsningar från ett snöigt Strandhem

    SvarSlet