mandag den 29. november 2010

Ankommet i Bogota - Dag 1

Ankommet i Bogota efter snestorm, fastkørsel i driver og flysæde med ødelagt ryglæn!



Efter en overmåde hektisk dag er vi endelig ankommet. Det er helt sindssygt. Vi bliver hentet i morgen kl. 0645 (ja, 0645) for at blive kørt til Facatativa, hvor vi skal hente Alea. Seneste nye billede her (foto af et foto).

Vi fik en konvolut af chaufføren, da vi ankom. Deri lå der bl.a. to nye billeder af Alea. Så sad man lige der i en fremmed mands bil, i et fremmed land, totalt omtumlet og med tårerne helt oppe i øjnene. Foruden billederne lå der også en standard skrivelse fra Helena, der er kontaktperson i Bogota. Her kunne vi forsøge at tyde lidt om proceduren og desuden hurtigt erkende, at nogle af de ting, der er nævnt i landeorienteringen hjemmefra står beskrevet helt anderledes i denne beskrivelse. Det understreges også i dokumentet, at det er MEGET væsentligt at vore navne, fødselsdatoer m.v. er helt korrekte på de tidligere fremsendte papirer. Dette angives på et standarddokument, der er stilet til Stefan Bruhn og Maiken Bruhn (find to fejl!). Så er stilen lagt! Det finder vi såmænd nok ud af.

2 kommentarer:

  1. Ihhh, hvor er det fantastisk at høre at I er kommet godt derover... Tænkte godt på jer igår ved 23-tiden og fik helt ondt i maven af spænding på jeres og, nå ja.... også egne vegne...
    Glææææder mig til at skulle læse mere snart...
    Knus K.

    SvarSlet
  2. Og hey... godt I kom afsted igår. Københavns lufthavn er nu lukket pga. snefygning...

    SvarSlet