Følg med - nu bliver det intenst! - Dag 24

Så blev det efterhånden meget tæt på hjemrejse! Vi har i dag hygget os med morgenmad på det meget stille hotel. Amerikanerne rejste tidligt og vi var derfor de eneste ved bordene. Det er nu egentlig meget hyggeligt med lidt ro og fred. 

Efter morgenmaden og lidt leg, var det blevet tid til audiens hos dronning Helena på ACs kontor. Vi skulle hentes af chaufføren Jorgé, som vi havde bestilt gennem Halifax. Vi ønsker fortsat - i muligt omfang - ikke at subsidiere Helenas vognmandsforretning. Jorgé ringede 30 minutter før afgang og sagde, at han var fanget i trafikken og at han derfor muligvis kom lidt senere. Vi havde lidt af et hyr med at forklare Alea, der altid er klar på en udflugt, at vi skulle vente længere endnu selvom klapvogn m.v. var pakket og klart. Det meddelte vi straks til AC. Imidlertid var Jorgé kun et kvarter forsinket og vi nåede i alle tilfælde til AC i god tid. Rart med en chauffør, der forsøger at indregne den ekstra tid et trafikuheld i Bogotá kan forårsage.

Vel ankommet til Helenas kontor, hilste vi først på alle. Derefter gik der kun et øjeblik inden vi tog plads ved Helenas skrivebord. Her repeterede hun de ting Carolina allerede havde fortalt os. Desuden fyldte hun en kopi af sentencia og fødselsattest samt Aleas to pas i en brun konvolut, gav os den og sagde, at den var til immigrationsmyndighederne i lufthavnen. Desuden skulle der selvfølgelig være det famøse brev fra ICBF, der nu er eneste forhindring før afrejse. Dernæst sagde hun til Carolina, at hun skulle ordne kopier af sentencia og fødselsattest m.v. til ICBF. Det var så det Carolina efter aftale gjorde allerede mandag morgen! Herefter meddelte hun, at hun netop havde fået at vide (det er utroligt som meddelelserne lige tikker ind netop som man henvender sig!), at ICBF chefen for Cundinamarca (Aleas region) var taget på juleferie. Vi skal derfor tage til ICBF kontoret onsdag "morgen" kl. 10.30 for at se, hvorvidt vi kan få en underskrift af selve general director for ICBF. Hvor højt han er på strå ved vi ikke, men til sammenligning er der 5 personer i management på hotellet og kun 7 på gulvet! Så det er altså dermed ikke sikkert, at han er usædvanligt højt på strå, men det lyder godt! Vi forklarede, at vi kun kan ændre flybilletter frem til kl. 10.00 (Bogotá tid og 16.00 DK tid), hvorfor det vil være ret formålstjenligt, hvis vi kunne komme lidt tidligere afsted til ICBF. Aftalen er derfor blevet, at Stefan bliver hentet kl. 08.00. Det bliver heldigvis igen Carolina, der er kontaktperson. Vi blev også lige på falderebet mindet om, at vi skal huske at angive i spørgeskemaet fra ICBF, at vi ikke har betalt mere end gebyret til AC i forbindelse med adoptionen. Om det er fordi hun vil forsøge at skjule overfor ICBF hvilke omkostninger, der i øvrigt løber på, eller om det ganske simpelt er fordi ICBF vil sikre, at der ej er betalt penge under bordet, ved vi ikke. Men det lyder ikke særligt tilforladeligt, når det kommer fra en kvinde, der både tjener på eget hotel, selve formidlingen og vognmandsfirma. Herefter ønskede Helena os held og lykke, gav kindkys og viftede os elegant ud af kontoret hurtigere end vi kunne nå at samle vores ting. Eneste udbytte, der ikke kunne have været klaret pr. telefon var altså: En brun konvolut!

Efterfølgende satte vi os ind i bilen hos Jorgé. Han er en udpræget idealist, men i modsætning til mange bundnaive idealister man kan møde, så må man godt nok sige, at han forsøger at gøre en forskel med et godt eksempel. Han samler al plastic op han møder på sin vej som fodgænger for at bringe det til genbrug. Han kører i en bil, der drives af naturgas fra Colombia. Han handler kun lokalt om muligt. Han støtter og hjælper i en børnehave for fattige. Han planter træer i nogle af de oprindelige jungleområder, der er blevet blotlagt først af opdyrkning, siden af kvægbrug og sidst af mineraludvinding. Arbejdet med at plante træer har dels til formål at stoppe erosion, forbedre klimaet, give børn fra Bogotá mulighed for at lære om floraen og erstatte invasive arter med oprindelige. Ydermere gøres dette ved Guatavita, der er et oprindeligt helligt sted. Det har taget Jorgé 15 år med jævnlige besøg, at overbevise de lokale om, at det var en god ide med træplantningen. Nuvel, selvfølgelig kan man så sponsere et træ. Det har vi nu gjort og det vil om ca. 1 måned stå klart i Guatavita med følgende indskrift:

Alea Juanita

2010

Copenhagen/Malmö

Denmark

Vi får sendt et billede, når han er nået så langt. Lad os sige med det samme. Man kan ikke mistænke denne mand for at ville benytte pengene til sig selv eller noget overflødigt (det drejer sig om 150 kr.)! Ét er stensikkert. Pengene bliver benyttet til et godt formål i alle tilfælde.
Efter vi havde været i Unicentro (det store indkøbscenter, vi tidligere har omtalt) for at finde en kuffert til alle de totalt overflødige, men alligevel vidunderlige indkøb vi har gjort, så spurgte vi Jorgé om frokost. Vi spurgte, om ikke han kender til et sted med colombiansk mad og udsigt over byen? Det gjorde han da bestemt og vi lokkede ham med ved at tilbyde frokost. Han måtte lige ringe til familien og fortælle, at han ikke kom hjem til frokost. Først med konen på spansk derefter med begge børn på hhv. 16 år og 3,5 år på engelsk. Vi spurgte hvorfor og det simple svar var, at hans børn kunne nå længere og flere døre ville åbne sig, hvis de kan tale engelsk. Jorgé selv kan engelsk, fransk og lidt norsk (?). Tal lige om, at tage skæbnen i egne hænder.

Stedet vi kørte op til lå noget længere oppe mod Monserrate end vi havde været tidligere. Det var helt utroligt vidunderligt. Det var lokalt, udsigten var god og maden var god og spændende. Vi fandt en gynge lavet i bildæk som vi tænker vi måske vil kaste os ud i at forsøge at producere til eget brug hjemme.

Alea nyder den lokale velkomstdrik, der serveres i små, varme lerkrus. Det er vand, brun sukker og rom eller cognac, der har stået og kogt og er varmt ved serveringen. Jorgé fortæller, at colombianske børn ofte får mælk med brun sukker, hvilket kan medvirke til Aleas overdrevent positive reaktion overfor sukkerdrikken.

Det hyggelige selskab samlet 

Her står vi foran restauranten. Udfra en bedømmelse af gæsterne denne dag, spurgte vi Jorgé om stedet var der, hvor den rige mand tog sine elskerinde med op. Men det var der absolut ikke tale om. Det er stedet, hvor rige forretningsmænd tager deres bedårende sekretærer med op til frokost, fortalte han.

Jorgé kendte tydeligvis betjeningen, der var meget søde, oprigtige og imødekommende. Efter endt måltid med to store tallerkener med diverse grillede kød og krebs, sat på brandvarme sten foran hhv. Stefan og Majken, var vi meget mætte. Jorgé spurgte, om det var i orden, at han bad om at få resten af vores mad med i en doggybag. Selvfølgelig var det i orden. Han sagde, at der var nogle han kunne give det til. På vejen ned ad bjerget holdt vi stille ved et venstresving. Her kom de sædvanlige sælgere op for at sælge bilopladere til mobiltelefoner, snacks, drikkelse m.v. Jorgé rullede vinduet ned, gav de to piger på omkring 15 år (med mor siddende i rabatten i baggrunden) den overskydende mad og forklarede hvad der var i. Allerede inden vi passerede forbi moderen længere henne, var de i fuld gang med at pakke maden ud. Jorgé forklarede, at pigerne og deres mor - som så mange andre - ofte kommer ind fra landet tidligt om morgenen. De betaler selv transporten. Her forsøger de at sælge diverse ting til bilisterne. For at skaffe penge nok, må de ofte undvære frokost eller nøjes med nogle af deres egne, usunde snacks. Stefan har givet håndører til en del tiggere hernede. For at prioritere blandt de mange, har det egentlig ofte - nok ubevidst - været handicappede eller ældre. Men Stefan skal ALDRIG nogensinde glemme glæden og taknemmeligheden i de to pigers ansigter, da de råbte "gracias" efter bilen. Der blev alligevel knebet en tåre af den - i den sammenhæng - på alle måder velhavende fyr fra det kolde nord.

Her er ryggen af de taknemmelige piger! Desværre havde vi ikke kameraet klar.

Jorgé satte os af ved hotellet. Vi lavede aftale om træet, som vi havde talt om. Stefan fik sin Colombianske fodboldtrøje og vi gik ind til Aleas eftermiddagslur. Dagens oplevelser satte alligevel tanker igang om, hvad beskrivelserne af Alea indeholdt. Noget vi har besluttet at Alea skal bestemme om og hvordan hun vil dele med andre, når den tid kommer. Det gyser alligevel noget og man bliver ydmyg og meget taknemmelig over, at have fået lov til at passe på vores lille Alea.

Den resterende del af dagen er bl.a. gået med at få pakket de fleste ting. Vi har været i Parc 93 og køre rutsjebane. Vi har drukket kaffe i andet forsøg, da Stefan væltede den første, store latte ned over sig selv og gulvet på café Juan Valdez. Som om man ikke skiller sig nok ud i forvejen? Vi har spist og talt med det hollandske par med 3 adoptivbørn, der netop er returneret fra solskinsferie, hvor også "M" family residerer. Sen eftermiddag skulle også komme et andet dansk par, men kl. 19.45 var de ikke ankommet. Måske de er fanget i lufthavnen i Paris? Vi håber det ikke.

Alea vil måske sikre sig en plads med hjem. Men det behøver hun nok ikke være nervøs for!

Stefan tager ICBF fra morgenstunden onsdag og vil kontakte Majken hjemme på hotellet, så snart der evt. er nyt om brevet og dermed afrejse.

Vi vil her på bloggen informere om, hvorvidt og hvornår vi kommer afsted onsdag. Herefter må de interesserede selv forsøge at holde sig opdaterede m.h.t. ankomsten torsdag i Kastrup. Det er fortsat fly AF2350 fra Paris CDG ankomst 14.35 i Kastrup CPH torsdag d. 23. december. Vi giver en melding, kort inden vi kører mod lufthavnen i Bogotá onsdag, hvilket er kl. 15.00 Bogotá og dermed kl. 21.00 Danmark.


Herefter kan man formentlig ikke komme i kontakt med os. Man må meget gerne give besyv med på kommentarer eller mail vedr. vejrsituationen m.v. i Paris CDG og Kastrup. Desuden satser vi på at have en pålidelig kilde i Majkens bror Bo, der er flyveleder.

Vores forældre ankommer til Strandhem i Sverige onsdag aften og påbegynder klargøring til jul (juhuuuuu!). De vil formentlig kunne holde sig informerede via naboernes internet. Vi håber, at der er gode nyheder i morgen eftermiddag og at vi kommer hjem og fejrer jul.